Der kan tiltider være forvirring om en højtalers relle følsomhed, da flere metoder for opgivelse af følsomhed benyttes.
Standarden er at begge opgivelsesmetoder opgiver følsomheden i db anechoic (helt lyddødt rum) ved 1 meters afstand.
Dog kan man sagtens finde producenter der afviger fra denne standard, så når man sammenligner bør man sikre sig at afstand osv også er ens.Den primære forskel mellem følsomheds metoderne er om de er opgivet ved 1 watts effekt eller ved 2.8 volt.
De fleste forbrugere er af den opfattelse at hvis man ser på db tallet på forskellgie højtalere at de så nemt kan sammenlignes. Dette er ofte ikke tilfældet.
1 watt opgivelsen er ens med 2.8 volt opgivelsen hvis højtalerens impedans er 8 ohm.
Er højtalerens impedans 4 ohm så er de forskellige. Hvis en 4 ohms højtaler opgives til xx antal db ved 2,8 volt så forbruger den reelt 2 watt.
For at kunne sammenligne en 4 ohms højtaler opgivet til fx. 90 db ved 2.8 volt med en højtaler opgivet til 90 db ved 1 watt så skal man trække 3 db fra opgivelsen af den der var rated ved 2.8 volt.
dvs 4 ohms højtaler : 90 db ved 2.8 volt = 87 db ved 1 watt.
Det vil sige at den højtaler der fra starten var opgivet til 90 db ved 1 watt er 3 db mere følsom end den der var opgivet til 90 db ved 2.8 volt. Da efter den ved 2.8 volt blev omregnet til db ved 1 watt så kun havde en følsomhed på 87 db.
Dette er vigtigere end det måske lyder da for at opveje for en 3 db forskel i følsomhed kræves den dobbelte effekt fra forstærkeren.
dvs. en højtaler med 90 db følsomhed med en 250 watts forstærker kan spille ligeså højt som en 87 db følsom højtaler med en 500 watts forstærker.
Det er vigtigt ikke at overfokusere på følsomheden, da høj følsomhed ikke nødvendigivs er et kvalitetstegn. Ofte opnås høj følsomhed på bekostning af båndbredde. Det er nemmere at lave en følsom højtaler hvis den ikke skal spille dyb bas. Skal man have dyb bas samtidig med høj følsomhed kræver det at højtaleren er pænt stor. Jo større højtaleren er jo højere følsomhed kan typisk opnås.
