
Der er 3 forskellige måder at få overført effekten fra den taktile enhed til din sofa eller stol. Hvilken af dem du skal vælge afhænger ligeså meget af dit behov som tilgængeligheden i dit møbel.
Den første metode er at montere den taktile enhed direkte på dit møbel. Her er det vigtigt at huske monteringen skal ske så den taktile enhed er monteret i oprejst stilling. Monteringen på møblet skal være på en af de bærende dele, det kunne være selve møblets skelet der ofte er lavet af en spånplade eller lignende. Rystelserne fra Earthquakes taktile enheder er meget kraftige, sørg derfor at enheden sidder godt fast. I de fleste tilfælde vil de medfølgende skruer være tilstrækkelige.
Montering midt på møblets skelet giver det bedste resultat, er det ikke muligt er montering på eller ved armlæn en mulighed.
Montering kan også foregå ved at benytte et beslag, det kan være det medfølgende L-formede beslag eller Earthquakes PB-1, S-formede beslag til Quake 10.0b (beslaget kan modificeres til brug ved Earthquakes MiniQuake). Beslaget kan placeres under det ene ben på møblet. Husk at montere gummifødder på møblet andre ben, samt afkobling direkte under beslaget. Det gør møblet stadig er stabilt og at beslaget ikke klaprer mod gulvet til unødig gene. Det er også en mulighed at montere beslaget direkte på møblet, er det ikke muligt at montere den taktile enhed direkte på møblet pga. manglende plads, er de to beslag et passende alternativ.
Ved brug af Earthquakes PB-1 S-formede beslag, vil effekten fra Quake 10.0b blive mere end fordoblet. Det kan derfor være en fordel at benytte PB-1 frem for det medfølgende L-formede beslag.
Den sidste mulighed for montering af Earthquakes taktile enheder gøres ved at bygge en platform hvorpå møblet eller møblerne monteres. Én enkelt Quake 10.0b kan bruges til 3 biografstole, hvorpå det vil give den bedste effekt ved at benytte en platform. En platform er også anvendelig hvis man ikke har mulighed for eller ikke ønsker at montere den taktile enhed direkte på møblet. Herunder er en tegning over hvordan Earthquake anbefaler en platform skal se ud. Vi anbefaler at bruge Earthquakes PB-1 S-formede beslag, men montering direkte på platformen er naturligvis også en mulighed.
